This page is also available in the following language: flags-gb English change

Nyheder

Information om Big Dutchman og branchen, rapporter om projekter og messer. Vi har samlet alt, hvad der kan interessere dig, i vores nyhedsportal. Tag et kig og se selv! 

Lave emissioner i svine- og fjerkræproduktion: Hvordan luftrensningssystemer kraftigt reducerer ammoniak, lugt og støv.

“De fleste systemer fungerer som en vaskemaskine”

  • Luften strømmer igennem kvas for at komme ud af stalden.
    Forenden af en stald, fyldt med kvas.

Produktion af fjerkræ og svin er en vigtig del af husdyrproduktionen i Tyskland. Landets fjerkræavl består af 147 millioner fugle, mens antallet af svin næsten når op på 27 millioner. Da antallet af husdyr har nået et højt niveau i nogle tyske regioner, opfordres landmænd, særligt i områder med stor miljøbelastning, til at reducere emissioner. Luftrensningssystemer er en veletableret metode til minimering af emissioner på en omfattende og sikker måde.

Big Dutchman har igennem mange år bidraget til tendensen mod lavere emissioner, med sine egne luftrensningssystemer. En del af denne proces var overtagelsen, af det hollandske selskab Inno+ i 2016, en førende leverandør af luftrensnings- og varmegenvindingssystemer. ”Vi har samlet vores tekniske viden, for at arbejde endnu mere intensivt på løsninger, der er klar til praktisk brug”, forklarer Roland Tapken, Big Dutchmans ekspert i luftrensningssystemer.

I et interview taler specialisten om, hvorfor beskyttelse mod emissioner spiller så vigtig en rolle i landbruget, hvordan luftrensningssystemer virker, og hvilke løsninger Big Dutchman leverer.

Hvorfor er der behov for luftrensningssystemer i Tyskland?

Roland Tapken: Koncentrationen af svine- og fjerkræbedrifter kan være meget høj i nogle tyske delstater. Niedersachsen er et godt eksempel. Mere end 50% af landets fjerkræbestand lever i denne delstat, og 58% af alle svin holdes i Niedersachsen og nabodelstaten Nordrhein-Westfalen. Disse klynger er dannet på baggrund af historiske strukturer, herunder fodermøller og slagterier. De strukturelle tendenser mod større besætninger spiller også en rolle.

Dette betyder, at der udsendes store koncentrationer af ammoniak, lugt og støv til miljøet i specifikke delstater. Myndighederne kontrollerer derfor emissioner på bestemte steder, og i dag kræver otte ud af ti byggetilladelser til nye stalde, at der er installeret et luftrensningssystem.

Mann und Ferkel im Gras

Luften er ren.

Hvordan udskiller luftrensningssystemet stoffer fra luften?

Roland Tapken: Måden, hvorpå det fungerer er faktisk ganske simpel. De fleste systemer fungerer som en vaskemaskine, dvs. luften vaskes for at fjerne snavs. Afslutningsvis forlader den rene luft stalden.

Er der undtagelser fra denne standardproces?

Roland Tapken: Ja, der er. Ved biologiske filtre strømmer luften gennem fugtigt filtermateriale i stedet for at blive vasket. Disse filtre er velegnede til adskillelse af lugt og støvpartikler. Deres effektivitet mht. fjernelse af ammoniak er imidlertid begrænset. Mekaniske filtre fungerer derimod fuldstændig uden vand. Støvfiltre er et eksempel.

Og hvordan ser standarden ud?

Roland Tapken: De mest efterspurgte er udsugningsvaskere. Der findes en-trins biologiske og kemiske vaskere, såvel som vaskere der bruger flere trin. Driftsprincippet for alle vaskere er baseret på rengøringsvægge, der er fyldt med pakninger og kontinuerligt bliver sprøjtet med vand. Stofferne vaskes således ud af luften.

Normalt benyttes udsugningsvaskere kun i stalde med mekanisk ventilation, som ved et hvert andet luftrensningssystem.

Betyder “normalt” at vaskerne ikke kan benyttes til stalde med udendørsadgang? Eller fungerer de blot anderledes?  

Roland Tapken: Sidstnævnte. Det grundlæggende princip for udsugningsvaskere er at al luft opsamles centralt, så ventilatorerne kan føre det gennem rengøringssystemet. Staldene skal have mekanisk ventilation for at dette virker.

For stalde med udendørsadgang, er afbalancerede tryksystemer forbundet til luftrensningssystemet. Udendørsadgangen er ikke en del af rensningsprocessen i dette tilfælde, men størstedelen af staldens emission udskilles stadig.

Hvilke systemer tilbyder Big Dutchman?

Roland Tapken: Vi har forskellige rensesystemer. Med Pollo-L og Pollo-M tilbyder vi en en-trins kemisk vaskemaskine til udskillelse af henholdsvis ammoniak og støv fra æglægnings- og slagtekyllingestalde. I svinestalde benyttes luftrensere med flere rengøringsstadier.

Hvad betyder “kemisk”?

Roland Tapken: “Kemisk” betyder at vandet tilsættes svovlsyre, for at reducere PH-værdien i vaske vandet. Dette hjælper med at binde mere ammoniak.

Hvad kan du ellers tilbyde fjerkræproducenter?

Roland Tapken: Vi anbefaler vores støvfilter til landmænd, der ønsker at reducere støvemissioner. StuffNix er et tørt filter, dvs. det kræver ikke vand for at fungere. Støvudskillelsesraterne er mellem 50-70%. Filteret kan benyttes til både æg- og slagtekyllingeproduktion.

StuffNix lyder plattysk. Stammer navnet fra plattysk?

Roland Tapken: Ja. I og omkring Calveslage er plattysk stadig almindeligt, så låneord er ikke usædvanligt. ”Stuff” har sin rod i ”støv”. StuffNix kan derfor oversættes til enten ”producerer ikke støv” eller ”intet støv”. Filteret har været en del af vores produktsortiment i mange år nu

Hvad med udluftningssystemer til svinestalde?

Roland Tapken: Vores produktsortiment inkluderer udsugningsvaskere med flere stadier til svineproducenter. Disse vaskere forener de bedste funktioner fra alle vores systemer. Med andre ord: Det er det fulde omfang af, hvad du kan gøre for ren luft.

Vil du forklare hvordan flertrinsrensere virker?

Roland Tapken: To-trins betyder, at der er to rengøringsstadier. Et eksempel er vores IUS-P luftrenser. Den første fase er et kemisk trin, hvor støvpartikler og ammoniak bindes. Den anden fase er en biologisk filtervæg med kvas, der reducerer lugt.

Gang mit Waschwand links und Wand mit Tropfenabscheider rechts

IUS-P luftrenser: Det venstre filter vasker ammoniak og støv ud af luften. Til højre tilbageholder en dråbeudskiller luft, der ikke er blevet renset endnu.

Tropfenabscheider links und Biofilterwand rechts mit Gang in der Mitte

Efter våd rengøring ledes luften igennem den biologiske filtervæg, der reducerer lugten væsentligt.

Kan IUS-P også bruges i fjerkræproduktion?

Roland Tapken: Nej, men det kan benyttes til kvæg.

Kvæg? Men Big Dutchman er leverandør til svine- og fjerkræproduktion!  

Roland Tapken: Jeg ved, det lyder underligt, men IUS-P blev oprindeligt designet til svineproduktion og slagtekvæg. Netop sidste år udstyrede vi en kvægstald i nærheden med IUS-P.

Ud over systemet med to rengøringsstadier tilbyder Big Dutchman også et system med tre stadier. Hvordan fungerer det?  

Roland Tapken: MagixX-P+ er en kemisk-biologisk renser med tre filtervægge. Vand sprøjtes på fronten af den første væg. Luften fra stalden kommer ind gennem filtervæggen, hvor støv og ammoniak vaskes ud i det første bassin. Da lugtstoffer bindes til støvet, filtrerer systemet allerede en del af lugtemissionerne fra på dette stadie. I de første to rengøringsstadier tilsættes svovlsyre. Dette øger udskillelsesgraden af ammoniak markant. I det tredje rengøringsstadie benyttes kvasfyld til en mikrobiel nedbrydning af lugtstofferne.

Zeichnung

Sådan virker MagixX-P+

Kan vaskernes adskillelsesgrader kvantificeres?

Roland Tapken: Ja. Da udsugningsvaskerne er certificerede, er dette selvfølgelig muligt.  

Vil du fortælle om de respektive tal?

Roland Tapken: For ammoniak og støv opnår landmændene en udskillelsesgrad på ca. 90% med IUS-P og MagixX-P+. For støv endda nogle gange over 90%. Vi er også meget tilfredse med resultaterne for lugtreduktion.

Pollo-M er også certificeret til reduktion af støv- og ammoniakemissioner. Certificeringsprocessen viste ammoniak udskillelsesrater på op til 91%, og op til 89% for støv. Resultaterne for finstøvsudskillelse var også meget gode. For Pollo-L opnåede vi udskillelsesrater på op til 85% for ammoniak, og op til 81% for støv.

Ønsker du at se alle de detaljerede resultater, er dette muligt online. Det tyske landbrugsselskab DLG har offentliggjort alle testrapporter.

IUS-P – “To-trins luftrensningssystem til svineproduktion” 

MagixX-P+ – “Tre-trins luftrensningssystem MagixX-P+ til svineproduktion”

Pollo-M – “Inno+ Pollo-M en-trins kemisk luftrenser med dråbeudskiller”

Pollo-L – "en-trins kemisk luftrenser med dråbeudskiller”

Der er et system, vi endnu ikke har talt om. Vil du forklare, hvorfor Porcus er en undtagelse?

Roland Tapken: Porcus er et en-trins luftrensningssystem til svineproduktion. Systemet kan bruges som en biologisk- eller kemisk reaktor. Vi sælger den udelukkende i udlandet, primært på de asiatiske markeder.

Porcus adskiller sig fra andre rensesystemer, da vi ikke benytter kvas pga. toldlovgivningen. De kinesiske myndigheder frygter fx, at træet kan indeholde parasitter, og derfor kræver de en kompliceret behandlingsproces, før importen tillades. Vi tilbyder derfor vores kunder i disse lande et luftrensningssystem, der er tilpasset forholdene på stedet.

Hvad betyder biologisk?

Roland Tapken: Med biologiske rensere bliver stofferne fra luften først gjort fugtige og vasket, dernæst absorberes eller omdannes de til mikroorganismer placeret i pakningerne. Med Porcus opnås udskillelsesrater på over 80% for støv og ammoniak. Vi er også meget tilfredse med reduktionen af lugtemissioner.

Et mere generelt spørgsmål angående luftrensningssystemer. Kan de eftermonteres i eksisterende stalde? Og i så fald, hvad er nemmest: At bygge en ny stald med luftrensningssystem, eller at eftermontere i en eksisterende stald?

Roland Tapken: Eftermontering er selvfølgelig muligt. Det kræver dog, at der er mekanisk ventilation i stalden, hvor der skal eftermonteres.

Hvad angår det andet spørgsmål, vil jeg generelt sige, at det er nemmere at installere et luftrensningssystem i en ny bygning, frem for at få det til at passe i en allerede eksisterende. Dette betyder dog ikke, at eftermontering er besværligt. Vi er normalt meget kreative, og finder gode løsninger, uden at omkostningerne bliver for store.

Hvad er det mest imponerende projekt Big Dutchman indtil nu har gennemført?

Roland Tapken: At beside den rigtige viden er afgørende for et hvert projekt. Ingen stald og ingen placering er ens, og landmandens individuelle krav skal også så vidt muligt implementeres.

Et projekt der skiller sig ud, er et sohold i Sydkorea. For et par år siden byggede denne kunde en stald til 3.600 søer. Det skal pointeres, at Sydkorea er et af de mest tætbefolkede lande i verden. Da kunden ønskede at opretholde et godt forhold til sine naboer, bad han os levere oginstallere 16 MagixX luftrensningssystemer.

Endvidere planlægger vi på nuværende tidspunkt et projekt med 26 IUS-P systemer i det østlige Tyskland.


Straße mit Schweineställen rechts und links

En gård, der også er en fryd for øjet: Sohold med 16 MagixX luftrensningssystemer i Sydkorea.

Endelig, vil jeg gerne vide, hvad du arbejder på i øjeblikket, og hvad dine fremtidsplaner er?

Roland Tapken: Vi har flere jern i ilden. Vores datterselskab Inno+ har fx udviklet en procedure, hvor landmændene kan udnytte den energi deres luftrensningssystem producerer, til at opvarme staldene. Det reducerer energiomkostningerne markant. Vores plan er at standardisere forbindelsen af vores eksisterende systemer med denne type varmegenvinding, som vi kalder Triple EEE.

Hvilke andre projekter arbejder du og dit team på?

Roland Tapken: Vi udvikler i øjeblikket en kontrolenhed med funktioner, der overvåger industriens sædvanlige trafiklysmarkering. I stedet for blot at kontrollere, om systemet er fuldt funktionsdygtigt vil operatørerne være i stand til at administrere systemet, registrere store mængder data, og endvidere evaluere disse data.

På lidt længere sigt ønsker vi at levere systemer, som kan hjælpe landmændene med at bidrage til miljøbeskyttelse og til klimaneutralt husdyrlandbrug. Bæredygtighed og effektivitet er højaktuelle emner og vil fortsat være det i fremtiden, da vores kunder regner ned til sidste krone.

Det lyder som en spændende udfordring! Hvordan er din tilgang til en løsning?

Roland Tapken: De to vigtigste parametre er energi- og vandforbrug. Et eksempel er Triple EEE proceduren, jeg nævnte tidligere.

Der sker i øjeblikket en række ting for at reducere emissioner, og ikke kun i Tyskland. Vi følger udviklingen nøje, og justerer vores aktiviteter i overensstemmelse hermed. Vi ønsker at husdyrproducenter skal kunne investere succesfuldt i deres fremtid. Jeg tror det er vores vigtigste plan for fremtiden!

My Big Dutchman

Min konto

Det fulde overblik: dine ordrer og fakturaer på et øjeblik! Inklusiv praktisk brugerstyring.  

Log ind

Gå til myBigDutchman kundeportal og log ind for at få adgang til alle funktioner i shoppen.

Åben log ind

Ingen konto endnu? Registrer nu!

Opret din personlige kundekonto i myBigDutchman kundeportalen.

Opret konto