Fjerkræavlere kender til faren ved infektion med fugleinfluenzavirus og de dermed forbundne store økonomiske skader. Alene i Niedersachsen skulle der i det seneste vinterhalvår nødslagtes omkring 1,1 millioner dyr.
Biosikkerhed i stalden
Adgang forbudt for vira!
Men ikke kun fjerkræbestandene skal beskyttes, de tyske svineavlere var og er hårdt ramt af den afrikanske svinepest. Og også her er det vigtigt at holde patogener væk fra svinepopulationen ved at implementere passende beskyttelsesforanstaltninger.
Biosikkerhed starter med at kontrollere adgangen til stalden. Selv de strengeste sikkerhedsregler har ingen effekt, hvis uvedkommende kan komme ind i stalden.
Digitale alarmenheder er løsningen: Enhederne tilkobles automatisk bygningen på bestemte tidspunkter eller efter at man har forladt stalden. Systemet bruger dør- og bevægelsessensorer til at genkende, om nogen er kommet ind i stalden eller servicerummet, og beder personen om at identificere sig med fingeraftryk på enheden. Dette sammenlignes med fingeraftryk gemt i databasen.
Hvis personen ikke kan identificeres eller ignorerer anmodningen om identifikation, udløses en alarm, enten via sirene, blitzlys, telefonopkald eller SMS til driftslederen eller en
Indtrængen af fremmede dyr i stalden skal altid forhindres. Dette gælder også fluer og andre små insekter.
For at gøre det sværere for dem at komme ind i stalden og dermed mindske overførslen af patogener via frisklufttilførslen, er fintmaskede fluebeskyttelsesnet ideelle. Fjerkræavlere kan montere dem individuelt på indblæsningsventilerne ved hjælp af en lysbeskyttelseshætte.
Alternativt kan de strækkes over hele staldens længde langs indblæsningsventilerne.
Indblæsningsfiltrering har i de senere år udviklet sig til at være en væsentlig del i et effektivt hygiejnekoncept, især når man skal beskytte værdifulde dyrebestande såsom avlsdyr.
Mekaniske filtersystemer minimerer indtrængen af vira via luften. De er monteret foran indblæsningsluftindtagene, hvor de fanger virusforurenede støvpartikler. Hidtil har de primært været brugt i svinestalde for at beskytte mod PRRS-virus, men nu bruges de også i fjerkræavl for at beskytte mod H5N1-virus.
Ved valg af ventilationskoncept med indblæsningsluftfiltrering har lige- og overtrykssystemet vist sig nyttigt. Selvom dette system har højere investeringsomkostninger end konventionelle vakuumsystemer, giver det den størst mulige beskyttelse for dyrene. I modsætning til undertrykssystemer trænger ingen ufiltreret luft ind i stalden gennem mulige utætheder.
Det betyder naturligvis ikke, at filtrering i kombination med et vakuumsystem ikke er mulig - tværtimod: Risikoen for at ufiltreret frisk luft trænger ind er blot højere.
Der findes også forskellige løsninger til effektiv filtrering af frisk luft. Ved decentral indblæsningsføring kan dette være små individuelle filterenheder til hver vægventil eller store moduler med central indblæsningsføring igennem til modulære filtervægge, der er integreret i bygningen. Specielt med sidstnævnte, kan der implementeres ventilationskoncepter, der muliggør decentral såvel som central luftstrøm.
Valget af blæsere afhænger af filtrene. De skal ikke kun være designet til filtrenes ekstra differenstryk, men også have tilstrækkelige reserver til at kompensere for forurening af filtrene. Derfor er energieffektive ventilatorer et must.
Det skal tages i betragtning, at jo højere filterklasser, desto højere er det initiale trykfald i systemet og dermed mængden af energiomkostninger. Ikke at forglemme er de tilbagevendende omkostninger ved et filterskift, fordi disse fyldes med partikler over driftstiden og skal udskiftes, før det maksimalt tilladte differenstryk nås.
Overvågning af trykforskellen er en god idé for at kunne gribe ind i god tid. Men vælger man en filterklasse, der er for lav eller sparer på filterkvaliteten, risikerer man utilstrækkelig beskyttelse eller svigt af systemet, hvilket i værste fald fører til forurening af dyrebestanden.
Som enhver anden klimakomponent skal filtersystemet integreres i klimacomputerens styring. Mens der ved undertryksventilation kun skal tages højde for det ekstra tryktab, og overvågningen skal integreres, kræver overtryksventilationen mere intelligent styring. Målet er til enhver tid at reducere andelen af ufiltreret frisk luft i stalden til et absolut minimum. Det stiller høje krav til klimastyringen, fordi den permanent skal kunne garantere overtrykket.
Hvis der for eksempel er tændt for luft- og afgangsventiler, skal computeren reagere hurtigt og efterjustere indblæsningsventilatorerne. Det samme gør sig gældende, hvis en medarbejder åbner en dør til stalden, eller der sker en hændelse, som for eksempel blæsersvigt. Det lyder enkelt, men hvis reguleringsadfærden ikke er præcist afstemt til de enkelte komponenter, kan der opstå over- eller underkompensering, og ventilationen udjævnes ikke til normalværdi.
Indblæsningsfiltrering er et komplekst problem og medfører ekstra omkostninger. Alligevel er antallet af projekter stigende internationalt. Udover Rusland, Sydamerika og Kina planlægger og implementerer kunder fra Europa i stigende grad hygiejnekoncepter med indblæsningsluftfiltrering.
