I sidste uge bød Big Dutchman en særlig gruppe besøgende velkommen til hovedkvarteret i Calveslage: landmænd fra den amerikanske stat Montana. De Big Dutchman medarbejdere, der talte med de besøgende, fik sig en overraskelse – nogle af dem talte flydende tysk! Med en uvant accent, men let at forstå. “Vi er hutterittere,” forklarer Mike Kleinsasser. ”Vores forfædre forlod Europa for at undslippe religiøs forfølgelse, og derfor taler vi stadig jeres sprog i dag.”
Hvordan landbruget skaber forbindelser: transatlantisk udveksling med landmænd fra USA
Besøgende fra Montana: ”Vi taler tysk derhjemme”
Hutteritterne er en anabaptistisk gruppe, som lever i kolonier. De kombinerer tradition og modernitet på en unik måde: De er dybt religiøse og organiseret som et fællesskab, men bruger stadig avanceret teknologi.
Mike, som er Kingsbury-koloniens såkaldte minister, og hans kolleger Cal Waldner (Fairhaven-kolonien) og David Wipf (Miller-kolonien) er kontraktlandmænd for Wilcox Family Farms, et familieforetagende i fjerde og femte generation, som ligger syd for Seattle. Selv om Wilcox-familien ikke er hutterittere, sætter de pris på at arbejde sammen med dem.
Senior manager Barrie Wilcox siger: “Jeg overtog familievirksomheden i 1960 og arbejder videre den dag i dag.” Wilcox Family Farms har været synonym med innovativ ægproduktion i mange år. Barrie Wilcox: ”I 2012 introducerede vi f.eks. det første mobile fjerkræhus i USA.” I dag bruger Wilcox udelukkende vedfærdsvenlige managementtyper. ”Ikke en eneste af vores kyllinger holdes i et bur,” siger Barrie Wilcox.
Wilcox’ æg distribueres i hele det vestlige USA. For eksempel af Walmart, Whole Foods og AmazonFresh, onlineforhandlerens supermarkedskæde. Og fra Californien helt op til Montana, hvor hutteritterne bor.
I Montana er hutteritterne førende inden for landbrug. Deres samfund er blandt de mest produktive landbrug i hele landet. Omkring 98 % af alle æg, der produceres i Montana, kommer fra hutteritternes farme.
Der er omkring 50 kolonier i Montana, især i den nordlige og centrale del af staten. I hver koloni arbejder og bor 60 til 150 hutterittere sammen. De taler ofte huttersk, en dialekt med østrigske og bayerske rødder, der minder om tyrolsk. Hutteritterne lever et tilbagetrukket liv, men er ikke isolerede: De bruger moderne teknologier som f.eks. landbrugsmaskiner.
Al landbrugsjord, maskiner, udbytte og husdyr tilhører kolonien i stedet for en enkelt person. Beslutninger om dyrkning, investeringer og salg træffes i fællesskab af koloniens ledere (normalt de ældste, præster, sekretærer).
- Grise (til kødproduktion, ofte forarbejdet i kolonien)
- Kvæg (malkekøer og tyre til opfedning)
- Fjerkræ (for det meste æglæggende høns til ægproduktion, ofte i stor skala)
- Foder dyrkes og forarbejdes normalt direkte på gårdene.
- Fælles ejerskab: Alt tilhører kolonien; der er meget lidt personligt ejerskab.
- Landbrug i stor skala: Hutteritterne er meget produktive landmænd og har nogle gange også små produktionsvirksomheder (f.eks. metalvirksomheder og bagerier).
- Uddannelse: Børnene går i skole i kolonien, men undervisningen er som regel godkendt af regeringen.